Øjenlågsoperationer

Klik her og kontakt os via Lægevejen.dk, hvis du vil bestille tid til konsultation, have svar på enkle spørgsmål eller anmode om recept/receptfornyelse.   Ved akut behov for hjælp: Kontakt os dir. på 2917 6746 eller mail@osterbro-ojenklinik.dk.    Udeblivelse fra konsultation koster 250 kr., udeblivelse fra operation uden afbud eller afbud samme dag koster 500 kr.

Tunge øjenlåg og

poser under øjnene

Øjenlågsoperationer

På Østerbro Øjenklinik har vi ekspertise i vurdere, om du kunne have gavn og glæde af en funktionel eller evt. kosmetisk operation af dine øvre og/eller nedre øjenlåg.

.

Som alderen skrider frem, mister muskulatur og  hud omkring dine øjne sin elasticitet. Det kan give hævelser, rynker og  hængende øjenlåg, der kan begrænse dit synsfelt.

.

Vi undersøger, om du kan få afhjulpet dine gener ved for tunge øjenlåg ved operation på Sygesikringens regning.

Operation af øvre øjenlåg

Ved øjenlågsoperation af det øvre, tunge eller hængende øjenlåg fjerner vi overskydende hud og fedt, så du opnår forbedret synsfelt, glattere og fastere hud samt et  mere positivt ansigtsudtryk.

.

Øjenlægen lægger et snit langs øjenlågets naturlige folder for at skjule ar. Om nødvendigt strammes musklen en smule  for at løfte området omkring øjnene. Efter det kirurgiske indgreb kan du de første dage mærke hævelse, svien, blå mærker og tørre øjne, men  generne vil forsvinde i  løbet af   en uge.

.

Efter et par måneder er arret næsten usynligt. Langt de fleste patienter opnår et fint resultat, som de er meget tilfredse med.

.

Indgrebet varer typisk 45 minutter og er blandt de mest almindelige kosmetiske operation i Danmark. Komplikationer forekommer kun i sjældne tilfælde.